Afdækning af pensionstilsagn (FBM)

Som oplyst i årsregnskabet for 1998 har DFDS A/S ført forhandlinger med Finanstilsynet, om hvorvidt selskabets betaling gennem flere år af tilskud til en række medarbejderes pensionsordning var af en sådan karakter, at der skulle foretages en forsikringsmæssig afdækning af ordningen.

På baggrund heraf er det nu besluttet at foretage en sådan afdækning, hvorfor der ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 1999 (samt halvårsregnskabet på 30. juni 1999) som en ekstraordinær post vil blive udgiftsført ca. DKK 50 mio.

DFDS Koncernens forventning om et årsresultat for 1999, der er noget lavere end årsresultatet for 1998, vil således blive reduceret med denne ekstraordinære udgift.

Selskabet forventer i øvrigt at udsende halvårsmeddelelse den 25. august 1999.

Chr. Merrild
Økonomidirektør



Last updated 04/10/2007
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer