DFDS Dan Transport køber speditionsfirma i Tyskland (FBM)

DFDS Dan Transport har underskrevet kontrakt om køb af det tyske speditionsselskab Deugro Carl E. Press GmbH & Co. Logistics KG i Frankfurt med virkning fra 1. september 1999.

Deugro Logistics beskæftiger 120 medarbejdere og omsætter årligt for ca. DKK 220 mio. Firmaet indgår som aktionær både i det tyske nationale distributionsnetværk Cargo Line og den interna tionale CLI organisation (Cargo Line International).

Med dette køb integreres samarbejdet i Tyskland med CLI yderligere, et samarbejde som blev påbegyndt d. 31. august 1999 og omfatter DFDS Dan Transports datterselskaber inden for europæisk spedition.

Købet er i overensstemmelse med den i prospektmeddelelse af 20. oktober 1999 fremlagte målsætning for DFDS Dan Transport om yderligere at videreudvikle markedspositionen i Europa.

Købet er betinget af de tyske konkurrencemyndigheders godkendelse.

Ole Frie
Administrerende direktør



Last updated 04/10/2007
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer