Efter DFDS Koncernens overtagelsen af Dan Transport
Holding A/S i maj i år er arbejdet med omstrukturering og
organisationsudvikling nu tilendebragt med sigte på en
bedre fokusering på den enkelte forretningsenhed og
styrkelse af hvert enkelt forretningsområde.
Forretningsområder i DFDS Seaways
Group:
Passagerruter
Som led i organisationstilpasningen og for at optimere
ruteindtjeningen gennem udvikling af produkt-, salg- og
marketingkonceptet om bord og i land er pr. 8. november
ansat Steen Ruby i en nyoprettet stilling som rutedirektør
i DFDS Sea-ways Routes. Steen Ruby, cand.oecon., kommer fra
en stilling som direktør i Maersk DFDS Travel.
De øvrige aktiviteter, som fremgår af diagrammet DFDS
Seaways Group Organisation 2000, er:
DFDS Seaways' datterselskaber
i Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, England,
Holland/Belgien og USA, som markedsfører DFDS Seaways'
passagerruter i de pågældende lande. DFDS Seaways har en
samlet årsomsætning på ca. DKK 2 mia. og beskæftiger 1.900
medarbejdere.
DFDS Canal Tours
som har drevet kanalrundfart i Københavns kanaler siden
1904, og som hvert år betjener 500.000 passagerer med 14
moderne havnerundfartsbåde. 45 medarbejdere er beskæftiget
i Canal Tours i sommersæsonen. Direktør er Mogens
Krug. Årlig omsætning ca. DKK 13 mio.
DFDS Travel
som med overtagelsen af DanTransport Rejsebureau nu er
Danmarks næststørste erhvervsrejsebureau. Adm.
direktør for DFDS Travel er Ole Mortensen, tidligere
adm. direktør for DanTransport Rejsebureau. DFDS Travel
omsætter årligt for ca. DKK 1,6 mia. og beskæftiger 275
medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og England.
Bo-Lennart Thorbjörnsson
Group Director