WebLogistics, Post Danmark og Microsoft indgår aftale om logistikløsninger til e-business

Den nye aftale med Microsoft betyder, at WebLogistics og Post Danmark kan tilbyde en totalløsning til både danske og udenlandske virksomheder, der driver eller vil drive elektronisk handel. Totalløsningen omfatter bl.a. rettidig distribution af varer til kunder i hele verden, effektiv håndtering af lageret samt betaling for de solgte varer. Når virksomhederne bruger den nye totalløsning, kan de afsætte deres varer på nye markeder uden at skulle binde større beløb i et net af forhandlere.

Internethandel kræver gode logistikløsninger fra man har købt en vare på en webside, til varen er leveret og betalt. Derfor etablerede DFDS Dan Transport og Post Danmark i august 1999 firmaet WebLogistics for at specialisere sig i logistikløsninger til e-business virksomheder. 

“For WebLogistics betyder alliancen, at vi kan tilbyde et endnu bredere aspekt af integrerede internet logistikløsninger, baseret på forskellige platforme. WebLogistics mærker et stigende ønske fra nye virksomheder, der ønsker fleksibilitet på bl.a. IT-området. Det er derfor vigtigt, at vi løbende etablerer samarbejde med en række partnere inden for e-business sektoren”, siger direktør Jørgen Kold Rasmussen, WebLogistics A/S.

Med venlig hilsen

Carsten Foghsgaard
Kommunikationsdirektør

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Jørgen Kold Rasmussen, tlf. 4320 40 90 eller
info@weblogistics.dk
Business Controller Bo Høifeldt,  tlf. 4320 40 90 ellermailto:info@weblogistics.dk.



Last updated 04/10/2007
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer