Som et led i DFDS Koncernens strategi, offentliggjort
den 11. januar 2001, har DFDS Seaways købt passagerskibet
STAR AQUARIUS, ex ATHENA, af Star Cruises til overtagelse i
februar/marts 2001. København-Helsingborg-Oslo-ruten
Det nyindkøbte skib vil efter ombygning og
renovering blive indsat på København-Helsingborg-Oslo-ruten
i juni 2001 og her afløse QUEEN OF SCANDINAVIA. Oslo-ruten
vil herigennem blive tilført en tiltrængt kapacitet på 725
kahytter mod QUEENs 600 kahytter. Skibet er bygget i 1989 på Wärtsila-værftet i Finland
til farten mellem Sverige og Finland og har senest sejlet
krydstogter i Det fjerne Østen. Amsterdam-Newcastle-ruten QUEEN OF SCANDINAVIA skal fremover betjene
Amsterdam-Newcastle-ruten, der i øjeblikket er den hurtigst
voksende rute i DFDS Seaways. QUEEN vil afløse KING OF
SCANDINAVIA og tilføre ruten en kapacitet på 600 kahytter
mod KINGs 215 kahytter. Ny rute til Polen KING OF SCANDINAVIA vil fra foråret 2002 blive indsat
på en ny rute mellem København og Gdansk/Gdynia i
Polen. Investeringen
Den totale investering ved køb af nyt skib,
ombygning, renovering og rokering af de tre nævnte skibe
beløber sig til i alt DKK 800 mio. Fakta om STAR AQUARIUS
Byggeår:1989 på Wärtsila
Bruttotons:40.000
Længde:176 m
Fart:21 knob
Antal passagerer:2.200 i 725 kahytter
Konferencekapacitet:500 gæster
Antal biler: ca. 400 personbiler svarende til 1.010
lanemeter
Maskineri:4 x 5.940 KW Sulzer Med venlig hilsen
DFDS Seaways A/S Bo-Lennart Thorbjörnsson
Adm. direktør For yderligere information kontakt adm. direktør
Bo-Lennart Thorbjörnson på telefon: 3342 3342. |