DFDS gennemførte flere vigtige strategiske tiltag i
første halvår som første etape i sin vækststrategi:
- 76,4% af aktierne i det litauiske rederi AB LISCO
Baltic Service blev overtaget i juni.
- Kapacitetsudvidelse gennemført som planlagt i juni
ved indsættelse af passagerskibet PEARL OF SCANDINAVIA
på
København/Helsingborg-Oslo-ruten og rokering af
QUEEN OF SCANDINAVIA til Amsterdam-Newcastle-ruten.
Disse tiltag er blevet positivt modtaget af
markedet. - Tre store ro/ro-skibe kontraheret i maj med
levering af det første skib i september 2003 og med
option på yderligere fem skibe.
Omsætningen var i første halvår 2001 DKK 1.911 mio.,
hvilket er på niveau med 2000 på trods af en negativ
valutakurseffekt relateret til svenske kroner.
Resultat før skat og ekstraordinære poster blev DKK 82
mio., hvilket er lavere end forventet, idet der i dette tal
indgår avance ved salg af domicil.
Resultatpåvirkningen - især i andet kvartal - fra
udbruddet af mund- og klovsyge i Storbritannien vurderes at
udgøre et tab for året på ca. DKK 50 mio., som kun delvist
kompenseres af positive driftsafvigelser.
Avance fra salg af DFDS’ domicil på Sankt Annæ Plads
blev DKK 120 mio. før skat.
Resultatforventningen for hele året 2001 justeres med
DKK 25 mio. fra ca. DKK 175 mio. til ca. DKK 150 mio. som
følge af udviklingen i første halvår. Inklusive
avance fra salg af domicil forventes således et årsresultat
før skat på ca. DKK 270 mio.
Læs hele meddelelsen
For yderligere information kontakt foresiddende
direktør Ole Frie eller økonomidirektør Chr. Merrild
telefon: 3342 3342.