DFDS Koncernen fraflytter i 2003 sit hovedsæde siden
1872 på Sankt Annæ Plads. Der er nu indgået en lejeaftale
med Sjælsø Gruppen A/S om opførelse af et nyt, moderne
hovedkontor for DFDS Koncernen i Kalkbrænderihavnen.
Flytningen af hovedsædet skal ses som et ønske om at
skabe moderne og tidssvarende arbejdsbetingelser for DFDS'
medarbejdere.
Det nye DFDS-domicil, der skal huse 275 medarbejdere, er
på 10.300 m2 inklusive parkeringskælder. Det er tegnet af
arkitektfirmaet Dissing + Weitling og bliver et af de
sidste huse, der bygges på arealet omkring
Kalkbrænderihavnen, hvor blandt andre også patentbureauet
Plougmann, Vingtoft & Partners, Bankinvest,
advokatfirmaet Kromann Reumert, netudbyderen Tiscali og
softwarevirksomheden SAP, Paustians møbelhus,
arbejdsgiverforeningen AHTS og restaurant La-Kajen
ligger.
DFDS flytter efter planen ind i det nye hovedsæde i
august 2003 fra det nuværende domicil på Sankt Annæ Plads
30, som Dansk Sygeplejeråd har købt til overtagelse pr. 1.
oktober 2003.
Med venlig hilsen
DFDS A/S
Ole Frie
Foresiddende direktør
Chr. Merrild
Økonomidirektør