Norske Skog har besluttet at indgå ny shippingaftale med
Lys-Line og DFDS Tor Line om fragt af papir fra Skogn,
Norge. Aftalen gælder fra den 1. maj 2003 og frem til den
31. december 2009 og omfatter fragt af papir fra Skogn til
Tyskland, Holland, Belgien, England, Skotland, Irland,
Spanien og oversøiske destinationer.
Aftalen med Lysline og DFDS Tor Line gennemføres i
samarbejde med øvrige im- og eksportører i
Trondhjemsfjorden gennem projektet "Logistikløsninger for
Midt-Norden". Norske Skog er meget tilfreds med, at
projektet kan fases ind allerede i 2003 ved en gradvis
overgang til kombineret sideport-/lo/lo- og ro/ro-skibe,
når der foreligger tilstrækkelig last til en sådan
udvikling. Den fremtidige strøm af anden last gennem
Skog-terminalen har Lys-Line og DFDS Tor Line ansvaret
for.
Norske Skog har samtidig besluttet at forny sin aftale
med Lys-Line om fragt af papir fra Oslofjorden. Aftalen
gælder fra den 1. maj 2003 og frem til den 31. december
2009 og omfatter fragt af papir fra Oslo, Halden og Skien
til Tyskland, Belgien, England, Skotland, Irland, Spanien
og Middelhavet.
Norske Skog understreger, at det eksisterende samarbejde
med Seatrans om transport af papir fra Skogn vil fortsætte
i henhold til indgåede aftaler.
Med venlig hilsen
DFDS Tor Line A/S
Ole Frie
Adm. direktør
For yderligere oplysninger kontakt:
Norske Skog, Lysaker:
Petter Haugan + 47 90133285
Lys-Line AS, Oslo:
Anders Tangre + 47 22122000
DFDS Tor Line, København:
Ole Sehested + 45 33423342