DFDS investerer i Norske Skog's logistik-koncept

Lys-Line og DFDS Tor Line indgik i juni 2003 kontrakt med Norske Skog, som dækker perioden frem til udgangen af 2009, og omfatter transport af ca. 700.000 tons papir pr. år.

Som led i denne kontrakt er det besluttet at forlænge de 3 nyeste kombinerede sideports-/containerskibe ms LYSVIK, ms LYSBLINK og ms LYSBRIS med 27,10m, svarende til en kapacitetsforøgelse på 50%. Skibene blev bygget i Indien i perioden 1998-2000 og ombygningen sker på værftet Nauta i Gdynia, Polen, fra december 2003 til april 2004,

Efter forlængelsen får skibene en længde på 129m, en dødvægtskapacitet på ca. 7.500 tons og containerdækket øges til at kunne laste 160 teus.

Ligeledes, som en del af aftalen med Norske Skog, bygges på DFDS Tor Line's nye Maasvlakte Terminal i Holland, 10.000m2 pakhus/distributionscenter. Der forventes en årlig håndtering af mere end 150.000 tons papir og pakhuset forventes klar til operation 1. maj 2004.

Forlængelsen af de 3 India-skibe medfører en investering på ca. NOK 80 mio, og distributionscenteret en investering på ca. € 4 mio.

Begge investeringer medvirker til at øge effektiviteten og reducere omkostningsniveauet og derigennem tilsikre bedre logistikløsninger for Norske Skog på de nordeuropæiske og oversøiske markeder.

Med venlig hilsen
DFDS A/S

Ole Frie
Foresiddende direktør

For yderligere information kontakt venligst Ole Frie, telefon 3342 3400 eller e-mail:olfr@dfds.com.



Last updated 04/10/2007
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer