DFDS køber rute af Cobelfret (FBM)



DFDS A/S har til overtagelse pr. 14. juni 2005 købt Cobelfrets rute mellem Göteborg i Sverige og Killingholme i England, som  hidtil er drevet af Cobelfret AB.

Ruten besejles nu af to Cobelfret ro/ro skibe, BRITTA ODEN og EVA ODEN, som vil blive time-chartret af DFDS i et år. Ruten vil blive opretholdt, men vil anløbe Immingham i stedet for Killingholme.

Navnet på den nye DFDS-rute bliver HumberBridge, og ruten vil som hidtil sejle parallelt med den nuværende DFDS-rute Göteborg/Immingham under navnet AngloBridge, som har syv ugentlige afgange hver vej.

Det er aftalt mellem parterne ikke at oplyse nærmere om aftalens vilkår.

Købet af ruten får ikke nogen væsentlig inflydelse på DFDS' forventede årsresultat for 2005.



For yderligere oplysninger kontakt Ole Frie, adm. direktør, telefon 3342 3400.



Last updated 04/10/2007
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer