DFDS sælger ro/pax skib (FBM)





Det DFDS-ejede Lisco Baltic Service har d.d. solgt ro/pax skibet PALANGA til det newzealandske rederi Monte Stello Limited. Salget medfører en avance for DFDS i størrelsesordenen DKK 16 mio., som indgår i resultatet for 2006. Det er aftalt mellem parterne ikke at oplyse salgsprisen.

PALANGA har det seneste år sejlet i fart mellem De Kanariske Øer under en charteraftale med det spanske rederi Transmediterranea. Denne kontrakt udløber på tidspunktet for levering til den newzealandske køber.

Flåden fornyet markant på fem år
Som led i den strategi, som DFDS fastlagde i 2001, skulle fragtflådens gennemsnitsalder reduceres til ca. ti år fra ca. 14 år. Ved udgangen af 2004 var målet nået, idet gennemsnitsalderen var nedbragt til 9,1 år, og dette niveau blev fastholdt i 2005. Såvel salget af PALANGA, bygget i 1979, som leveringen medio 2006 af det sidste af i alt seks nybyggede fragtskibe vil yderligere reducere gennemsnitsalderen. Siden 2001 har DFDS solgt 20 ældre fragtskibe, hvoraf en del er tilbagechartret.

 

 

For yderligere oplysninger venligst kontakt foresiddende direktør Ole Frie, telefon 3342 3400



Last updated 04/10/2007
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer