DFDS halvårsmeddelelse 2007

 

På baggrund af fremgang i både omsætning og indtjening blev DFDS’ halvårsregnskab bedre end forventet. Tallene fortæller også, at de mange tiltag, der er igangsat som et led i Koncernens effektiviseringsplan (Go Forward plan), nu begynder at vise resultater.

Omsætningen for første halvår steg med 15% til DKK 4 mia., og resultatet før skat blev DKK 181 millioner, en fremgang på 37%.

Selve driftsresultatet (det såkaldte EBITDA), som er resultatet renset for afskrivninger, renter og skat, steg med 27% til DKK 600 mio.

Inden for fragtområdet har rateniveauet været stabilt med en stigende tendens, og justeret for ruteændringer steg mængderne med 4%. Fragtområdets resultatfremgang var bredt funderet i Nordeuropa.

Inden for passagerområdet steg passagertallet med 2% og justeret for ruteændringer var fremgangen 3%. Målt pr. afgang var der en fremgang på 7%.

Som helhed var halvårets resultatudvikling således tilfredsstillende, og DFDS’ soliditet steg endvidere til 35%.

På baggrund af halvårsresultatet blev forventningen til årets resultat hævet med 18% til et resultat før skat i størrelsesordenen DKK 500 mio.

 

Læs hele rapporten

 

For yderligere oplysninger kontakt CEO Niels Smedegaard, telefon 3342 3400, CFO Chr. Merrild, telefon 3342 3201 eller COO Søren Jespersen 3342 3140



Last updated 30/01/2008
Nyhedsbrev

 
First name*
Surname*
Postcode*
E-mail*
 
 
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer