Daglige afgange på ruten Karlshamn-Klaipeda

”For at imødekomme efterspørgslen fra vores kunder har vi besluttet at øge antallet af daglige afgange på den kombinerede passager- og godslinje fra Karlshamn i Sverige til Klaipeda i Litauen fra seks til syv afgange om ugen. Den nye sejlplan træder i kraft den 1. december 2007, siger Anders Refsgaard, underdirektør i DFDS A/S.

Således vil der hver aften være en afgang både fra Karlshamn og Klaipeda, og ruten vil også i fremtiden blive besejlet af de to velkendte og velfungerende fartøjer LISCO PATRIA og KAUNAS.

”Vi fik mulighed for at øge frekvensen på ruten nu, eftersom den ene ugentlige afgang til havnen i Baltijsk er blevet erstattet af en ny kombineret tog- og lastbilslinje fra Sassnitz/Mukran til Baltijsk”, siger Anders Refsgaard.

”Og jeg tror også, at øget frekvens og kapacitet på linjen mellem Karlshamn og Klaipeda er det rigtige svar på markedskravet og på vores kunders transportbehov”, tilføjer han.

Kapaciteten på transport til Baltikum bliver øget yderligere i februar 2008, når det nybyggede fartøj TOR CORONA bliver sat ind på DFDS’ rute fra Danmark til Klaipeda.

DFDS planlægger desuden at øge kapaciteten på linjen mellem Fredericia/København og Klaipeda i slutningen af februar 2008, når det nybyggede TOR CORONA erstatter TOR MAXIMA. TOR CORONA er det første af fire nye skibe, der er bygget i Kina. Skibene har en kapacitet på 3.178 lanemeter, og derved øges den totale kapacitet med 33%.

”Vi glæder os meget til at kunne tilbyde vores kunder en større kapacitet. Og vi har planer om at invitere både kunder og forretningspartnere til et åbent-skib-arrangement på TOR CORONA først på foråret”, siger Anders Refsgaard.

DFDS A/S

 

For yderligere information kontakt venligst informationschef Gert Jakobsen på tlf. 2440 0043

 



Last updated 30/01/2008
Nyhedsbrev

 
First name*
Surname*
Postcode*
E-mail*
 
 
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer