DFDS vil investere i fremtiden


Fragtkunder, dvs. primært transport- og produktionsvirksomheder, bliver stadig større med mere komplekse forsyningskæder. DFDS’ strategiplan 2008-2012 skal sikre DFDS’ langsigtede position i det konkurrenceprægede søtransportmarked i Nordeuropa. Målet skal nås gennem en grundlæggende ændring fra at være et selskab med ruter til at være et selskab med et stort netværk, der kan tilbyde de differentierede og værdiskabende løsninger, som de stadig større og mere komplekse kundevirksomheder har behov for.

Det søbaserede netværk bestående af ro/ro-, container- og passagerskibe skal derfor integreres med tilknyttede transportydelser i form af terminal- og traileraktiviteter, så vi altid kan tilbyde vores kunder de mest optimale muligheder. Vores trailer- og terminalservices skal samtidig være med til at sikre tilgang af mængder til vores primære rutenetværk, og endelig skal vi udvide vores netværk med yderligere ruter, så vi bliver et egentligt europæisk netværk.

Fremover skal DFDS koncentrere forretningen om følgende fem forretningsområder:

  • Ro/ro shipping
  • Container shipping
  • Passenger shipping
  • Terminal services
  • Trailer services

Samtidig vil vi i højere grad søge at udnytte den betydelige ekspertise, der i dag ligger i passagerforretningen DFDS Seaways på de såkaldte ro/pax-ruter, dvs. kombinerede fragt- og passagerruter.

Fokuseringen på de fem områder betyder, at DFDS ikke længere vil satse på trampaktiviteter (multi purpose-skibe), som i dag er et forretningsområder under DFDS LISCO i Litauen.

Udviklingen kan ikke alene gennemføres ved organisk vækst på vore eksisterende områder. Vores udviklingsstrategi vil derfor også omfatte opkøb af andre virksomheder i perioden 2008-2012.

Den nye struktur sikrer, at kompetencer i højere grad udnyttes på tværs af forretningsområderne. En intern udviklingsplan skal samtidig give DFDS en platform til at realisere strategien fra. Bl.a. skal der sikres fokus på kunderne med en stærk fælles fragtsalgsorganisation. Der skal sikres driftsmæssig effektivitet via programmet ”Operational Excellence”, og der skal etableres en ny Human Ressource-funktion, som sikrer, at medarbejdernes kompetencer udnyttes optimalt på tværs af faglige og organisatoriske skel.

Rederiet har selv mulighed for at finansiere investeringer op til ca. tre mia. kroner.

DFDS A/S 

For yderligere oplysninger kontakt  informationschef Gert Jakobsen 2440 0043



Last updated 30/01/2008
Nyhedsbrev

 
First name*
Surname*
Postcode*
E-mail*
 
 
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer