Referat af ordinær generalforsamling

Der er i dag den 10. april 2008 afholdt ordinær generalforsamling i DFDS A/S, hvor årsrapport og overskudsdisponering for 2007 blev godkendt.

De fremsatte forslag iht. dagsordenen blev godkendt.

Som bestyrelse blev direktør Ivar Samrén, regnskabschef Jill Lauritzen Melby, direktør Anders Moberg, adm. direktør Ingar Skaug, koncerndirektør Lene Skole og direktør Vagn Sørensen genvalgt.

Som revisor blev KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab valgt.

Ændring af vedtægterne blev godkendt mht. ændring af formulering i §14, ved indføjelse af ny sætning efter tredje komma; ”af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør.” Vedtægternes §14 vil herefter få følgende ordlyd: ”Selskabets tegnes, udover af den samlede bestyrelse, af bestyrelsens formand i forening med et bestyrelsesmedlem eller en direktør, af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør eller af to direktører i forening.”

Retningslinier for aflønning af bestyrelse og direktion, herunder incitamentsaflønning, blev godkendt. Følgelig indsættes i selskabets vedtægter §11: ”Der er vedtaget retningslinier for aflønning af bestyrelse og direktion, herunder incitamentsaflønning, jf. Aktieselskabslovens §69b, stk. 2. Retningslinierne er tilgængelige på selskabets hjemmeside”.

Desuden blev det besluttet at bemyndige bestyrelsen til – indtil næste ordinære generalforsamling – at lade Selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af Selskabets aktiekapital, jf. Aktieselskabslovens §48. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på OMX Nordiske Børs noterede køberkurs med mere end 10%.

Herudover fremkom der ikke andre væsentlige oplysninger på generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde, hvor Ivar Samrén blev genvalgt som formand og Vagn Sørensen blev næstformand i bestyrelsen.

Retningslinier for aflønning bestyrelse og direktion

 

For yderligere oplysning kontakt: Chr. Merrild, CFO, dir. telefon 3342 3201



Last updated 10/04/2008
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer