Overordnede retningslinier for selskabets aflønning af bestyrelse og direktion

Retningslinier for aflønning af bestyrelse og direktion, herunder incita-mentsaflønning, godkendt på selskabets ordinære  generalforsamlling den 10. april 2008, jf. aktieselskabslovens §69b, stk. 2.

 

Overordnede retningslinier for selskabets aflønning af bestyrelse og direktion, herunder incitamentsaflønning

Bestyrelse
Bestyrelsens medlemmer modtager et fast årligt honorar. Honorarets størrelse godkendes af generalforsamlingen og oplyses i årsrapporten. Honoraret fastsættes efter sammenligning med honorarer i andre selskaber.

Bestyrelsen har ingen incitamentsaflønning.

Direktion
Formandskabet vurderer og fastlægger hvert år direktionens aflønning.

Direktionens aflønning består af en fast og en variabel del. Den faste aflønning består af nettoløn, pensions­bidrag og øvrige benefits. Værdien af disse elementer oplyses i årsrapporten.

Som en del af den variable aflønning har direktionen mulighed for at opnå en årlig bonus, hvis bestemte mål nås. Bonusandelen varierer mellem direktionens medlemmer, og kan udgøre højst 80% af den årlige nettoløn. Den aktuelt opnåede bonus for direktionen oplyses i årsrapporten. Bonus­målene er ved retningsliniernes vedtagelse koncernens resultat før skat, men vil også fremover kunne omfatte individuelle mål.

En anden del af den variable aflønning udgøres af optioner, der skal medvirke til at sikre overensstemmelse mellem direktionens incitament og værdiskabelsen for aktionærerne. Optionsprogrammet er revolverende og er ikke afhængigt af opnåelse af bestemte mål.

Direktionens medlemmer tildeles hvert år et antal optioner med en værdi på tildelingstidspunktet, der maksimalt svarer til 1 års nettoløn. Værdien beregnes jf. Black & Scholes formel. Optionerne tildeles med en udnyt-telseskurs, som er 5% højere end markedskursen på tildelings-tidspunktet. Der betales ikke vederlag til selskabet for modtagelse af optionerne. Optionerne har en løbetid på 5 år og kan udnyttes efter 3 år. Til­delingen sker på skattemæssige vilkår, der betyder, at gevinsten beskattes som aktieindkomst, mod at selskabet ikke får skattefradrag for omkostning-erne knyttet til tildelingen. Antallet af tildelte optioner og deres værdi oplyses i selskabets årsrapport. Optionerne i direktionens aktieoptions-program er afdækket gennem selskabets beholdning af egne aktier.

Formandskabet vurderer i øvrigt hvert år direktionens aflønning i forhold til andre danske selskabers ledelser.

København, den 10. april 2008


 



Last updated 14/04/2008
DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - DK-2100 Copenhagen Ø About this site Disclaimer