Roadtrip Lillehammer - hero
Destinationer

Roadtrip i skønne Lillehammer

map Lillehammer
Roadtrip Lillehammer - Lom-stavkirke
Roadtrip Lillehammer - Lillehammer
Roadtrip Lillehammer - Lillehammer-ski-jump

Fra Oslo til Lillehammer

Turen starter allerede, når I går om bord på skibet! Her kan I spise god mad, nyde hinandens selskab, og smutte en tur i Taxfree butikken!

Fra Oslo tager jeres roadtrip til Lillehammer kun 2,5 time, og når I først er fremme, har I et godt udgangspunkt for mange fantastiske oplevelser. Hvor og hvordan I vil bo er op til jer - der er både campingpladser og hoteller.

I Lillehammer kan vi anbefale at se de mange sportsfaciliteter fra OL 1994 og gå en tur i den hyggelige gågade med charmerende norske butikker.

Roadtrip Lillehammer - Galdhøpiggen - Vegaskjelet
Roadtrip Lillehammer - Sognefjellet

Skov, fjeld og Lillehammer by

Har I børnene med, vil en tur til Hunderfossen eller Lilleputthammer være oplagte udflugter. Her er der mange hyggelige oplevelser for de 'små trolde'.

Til jer, der gerne vil op på de lidt højere tinder, kan vi anbefale to ture på fjeldene, som er helt spektakulære.

Tag for eksempel en tur til smukke Sognefjellet - det tager cirka tre timer fra Lillehammer. Stop undervejs i Lom og besøg deres berømte bageri, inden I tager op til jeres hytte i Sognefjellet. På vejen kan vi anbefale også at stoppe ved udsigtspunktet Vegaskjelet.

For jer, der er lidt mere eventyrlystne og vant til at bevæge jer på fjeldet, er turen op til Norges højeste fjeld, Galdhøpiggen, fantastisk. Det tager cirka tre timer at køre fra Lillehammer og seks-otte timer at komme op og ned ad bjerget.

Som alle andre fjeldture kræver turen en del planlægning med hensyn til udstyr, booking af guide osv., men vi garanterer til gengæld en oplevelse for livet.

Roadtrip Lillehammer - Oslo
Roadtrip Lillehammer - Oslo - Munch

Når I vender tilbage til Oslo

Det er oplagt at tilbringe lidt til tid i Norges hovedstad, efter at I har været i Lillehammer.

Har I børn med på jeres roadtrip, kan vi anbefale en hel dag i forlystelsesparken Tusenfryd. Eller hvad med et besøg på 'Snø', hvor I kan løbe på ski indendørs? Også Klatreparken 'Høyt & Lavt' i Tryvann er en populær destination for hele familien.

Hvis I er afsted som venner eller som par, er der nogle nyere, fede sightseeing-muligheder i Oslo.

Tag for eksempel en tur på det vidunderlige Munch Museum. Det ligger i Oslos nye bydel Bjørvika, som er værd at udforske. Ved Aker Brygge ligger også det nye Nationalmuseum, så afsæt nogle timer, for der er masser at se. Holmenkollen er bestemt ligeledes et besøg værd, og er I til shopping, kan vi anbefale at tage forbi hipsterbydelen Grünerløkka, hvor Oslos bedste vintagebutikker ligger.

DFDS-rute til Norge

Rejseguider

Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.