DFDS logo
Snowy Oslo building - Didrick-Stenersen
Destinationer

Vinter i Oslo

Old historical building Oslo - Didrick Stenersen
Oslo Raadhus
Oslo Opera Couple
Ski fun friends

Vintereventyr i Norges skønne hovedstad

På et MiniCruise til Oslo får I nem adgang til et vintereventyr i den norske hovedstad - og der er masser at give sig til!
Nyd en gåtur ved havnen, oplev det spektakulære operahus, besøg Akershus Fæstning, Slotsparken eller Oslos populære shoppingstrøg, Karl Johans Gate.
De sneklædte landskaber, der indrammer Oslo i vinteren, gør byen til den perfekte destination for et kort getaway - også når temperaturen rammer 0. I vinterhalvåret byder Oslo nemlig både på hyggelige byrum, kulturelle oplevelser, gode shopping-muligheder og ikke mindst, en stor håndfuld sjove aktiviteter i sneen.

Oslo skating Spikersuppa - Thomas-Johannessen
Oslo ski slopes Skimore - Tord-Baklund
Didrick Stenersen - Sledding in Korketrækkeren
Oslo Opera Couple

En dag i sneen

Vil I bruge opholdet i Oslo på aktiviteter udendørs, så er Spikersuppa Skøjtebane ved Karl Johans gate meget populær. I kan også tage til Skimore Oslo, som også er kendt som Oslo Vinterpark, på Holmenkollen, der kun ligger en halv time fra byen med T-banen, ligesom Oslo Skisenter ved Grefsenkollen giver jer mulighed for at nyde en sjov dag på de norske pister.

Er I ikke til ski, så kan I besøge Oslos populære kælkebakke, Korketrekkeren, eller I kan nyde en gåtur langs den 9 km lange havnepromenade, hvor I kan opleve Norges smukke natur og mange af byens attraktioner.

Grand Café - Oslo - Foto Credit: Anders Husa

Vinterhygge indendøre

Hvis det kniber med at holde varmen i den kolde vinter, kan I rykke hyggen indendøre og tage på en af Oslos mange kunst- og designudstillinger. Besøg ‘Nasjonalmuseet’, Nordens største kunstmuseum, på Aker Brygge, eller tag turen til MUNCH-museet, og oplev Edvard Munchs fantastiske malerier. Du kan også opleve både norsk og international kulturarv på Historisk museum i det centrale Oslo.
Få varmen med norsk hjemmebag på cafeen Kaffistova, snup en kop af den prisvindende kaffe på Tim Wendelboe, eller prøv byens vildeste vafler hos den hippe Haralds Vaffel. Der er rig mulighed for at skabe sjove og hyggelige oplevelser rundt i den norske hovedstad.

Oslo-Winter---SALT

Det Moderne Oslo

Sørenga - den hippe bydel
Sæt kurs mod Sørenga, som er det nye hippe område lige ved vandet. Halvøen strækker sig ud i fjorden, og her kan I få en smagsprøve på Oslos moderne arkitektur, spændende kultur-mix og det nye lækre Sørenga Sjøbad. Melder sulten sig på gåturen, findes der mange lækre madsteder og cafeer lige i nærheden.

SALT - i storbyen
I den kolde vinter kan det være oplagt med lidt ekstra forkælelse for krop og sind. Læg et besøg forbi Oslos lækre sted, SALT, der byder på kunst, kultur og gode musikoplevelser – kun få minutters gang fra kajen, hvor skibet lægger til. Ved SALT kan I desuden glæde jer til at prøve verdens største sauna. Prøv en fælles saunasession med DJ og servering, eller book en privat sauna for dig og dine venner. Du kan også booke egen bålplads.

DFDS-rute til Norge

Rejseguider

Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.