Metoder til idegenerering: Sådan får i meget mere ud af jeres brainstorm

Idegenererende møder er blandt de sværeste møder at lykkes med. Hvem har ikke siddet til en brainstorm og mærket energien langsomt forlade mødelokalet? Imens deltagerne stiltiende når den samme erkendelse: Det her fører ikke til noget.

Det vil vi gerne hjælpe jer med at gøre noget ved.

For at lære hvordan din organisation kan få mest muligt ud af idegenerering, har vi sat os ned med Mette Ullersted. Hun er direktør i PLAYMAKERS, som med mere end 15 konsulenter tilknyttet er blandt Danmarks førende virksomheder inden for facilitering, mødeledelse og workshops.

Principperne bag effektive idegenereringsmetoder

Vi har præsenteret Mette Ullersted for en todelt opgave:

Hvad er de vigtigste principper bag effektiv idegenerering?

Hvad er nogle af af bedste alternative idegenereringsmetoder, som organisationer kan tage i brug i stedet for den klassiske brainstom?

Lad os først få grundlaget på plads: De principper som ifølge Mette Ullersted giver din organisation de bedste vilkår for effektiv idegenerering.

1. Stilhed

Ganske overraskende er stilhed et af de mest effektive redskaber til at kickstarte idegenerering.

“Jeg vil faktisk anbefale organisationer at begynde deres ideudviklingsmøder med stilhed. De første 2-5 minutter sidder mødedeltagerne for sig selv og skriver ideer ned på papir. En ide per seddel. Når tiden er gået, kan de på skift præsentere deres ideer,” siger Mette Ullersted.

Der er især to markante fordele ved at indlede idegenereringen med stilhed:

• Deltagerne påvirker ikke hinandens tanker. Idegenereringen kommer mere vidt omkring
• Flere persontyper sættes i spil. Ekstroverte overdøver typisk de introverte mødedeltagere, men forskellen bliver stort set udlignet, når I indleder mødet med stilhed og alenetid. Så er udgangspunktet for at byde ind nemlig det samme.

I øvrigt: Mødelederen kan i højere grad forvente, at alle mødedeltagere byder ind med ideer, når I begynder mødet med stilhed.

2. Grænser

Kald det benspænd, indhegning eller noget helt tredje: Idegenerering fungerer bedst afgrænset.

Bryd opgaver ned i små bidder. Eksempel: Marketingafdelingen skal udvikle ideer til at lancere et nyt produkt. Her kunne idegenereringen vedrøre så forskellige områder som:

• Sociale medier
• E-mail
• Website
• Fysisk markedsføring
• Betalt markedsføring
• Gratis markedsføring
• Markedsføring til forhandlere
• Markedsføring til forbrugere

Jo mere konkret opgaven er, desto nemmere bliver det for mødedeltagerne at generere relevante, handlingsrettede ideer.

3. Visualisering

Mødedeltagerne skal væk fra deres computer og i stedet fokusere på den samme opgave. De skal spille ideer op ad hinanden. Det er svært med ansigterne begravet i hver sin laptop.

Visuelle elementer er gode til at samle opmærksomheden. Whiteboards, flipovers eller post-it-sedler. Elementerne behøver i princippet ikke være vildere end det.

Det handler om at få mødedeltagerne til at dreje hovedet og rette fokus samme sted hen.

4. Bevægelse

Dem, der taler mest, mærker det måske ikke, men deltagernes koncentration daler i løbet af mødet.

“Det godt for koncentrationen at bevæge sig rundt. Allerede efter 20-25 minutter bør facilitatoren indlægge noget bevægelse. Det kan sagtens være noget som simpelt som at bytte plads i mødelokalet,” siger Mette Ullersted.

Hun opfordrer til at indrette mødelokalet med forskellige stationer, så deltagerne helt naturligt bevæger sig rundt cirka hver 5.-10. minut.

5. Kriterier

Hvilken ide skal deltagerne indstille sigtekornet efter?

• Den billigste?
• Den dyreste?
• Den bedste?
• Den mest langtidsholdbare?
• Den mest kortsigtede?
• Den mest ambitiøse?
• Den mest provokerende?

Og så videre.
Det er vigtigt at definere de kriterier, der skal vægtes højest. Ellers risikerer I at udvikle en masse gode ideer, som ikke er relevante i konteksten.

Tre effektive idegenereringsmetoder

Hvis din organisation adopterer de fem ovenstående principper, er I klar til effektiv idegenerering.

Det kunne i princippet være med udgangspunkt i den traditionelle brainstorm. Dog øger det jeres ideproduktion, hvis I kan variere mellem forskellige metoder. Så kan I nemlig skifte til en ny metode, hvis I sidder fast. Og det sker jo.

Her præsenterer Mette Ullersted tre alternative takes på den klassiske brainstorm.

1. Billedbåret idegenerering

Grundlæggende er effektiv ideudvikling et spørgsmål om at tænke nye tanker. Det er en svær proces at fremtvinge ved viljens kraft, og derfor har I brug for hjælp.

En simpel metode: Medbring 10 billeder til idemødet. Billeder af hvad som helst.

Sæt jer sammen to og to med ét billede. Skift billede hvert 5. minut. Og så ideudvikler I på opgaven, som I ellers ville gøre, men med udgangspunkt i billedet. Metoden lyder måske fjollet, men det virker.

I får simpelthen adgang til tankeassociationer, som ellers ikke er tilgængelige.

2. Tyve forskellige organisationer

Hvordan ville Maersk løse en opgave? Hvordan ville Novo Nordisk? Hvordan ville Efterretningstjenesten? Hvordan ville et sygehus? Hvordan ville en gruppe kriminelle?

Denne metode handler om at tilgå idegenerering fra vidt forskellige organisationers perspektiv.

Lav en liste med tyve organisationer. 20 vidt forskellige organisationer. De behøver ikke være lige respektable alle sammen. Det vigtigste er, at I tvinger jer selv til at udfordre vanetænkning.

I skiftes til at trække en af de 20 organisationer. Forestil jer så, hvordan organisationen ville gribe opgaven an.

3. Leg med tiden

Hvordan ville I løse opgaven, hvis I havde ti år til at gøre det? Eller hvis I kun havde en uge?

Igen drejer det sig om at få tankerne ført ned ad sidegader, de aldrig selv havde fundet frem til.

Det kan I gøre ved at opstille scenarier for, hvilke ressourcer I har til rådighed. Måske opdager I, at den bedste ide ikke er den, der kræver mest tid eller flest penge?