DFDS logo
Udsigt over Oslo i Norge
Destinationer

Oplevelser i Oslo for to

Vigeland Fontenen Visit Oslo Tord Baklund
Spikersuppa i Oslo - Photo credit: Didrick Stenersen
Oslo - Grünerløkka - Photo by Eirik Skarstein on Unsplash
Oslo - wall art - Photo by Anette Brattberg

Eventyr for to i Oslo

I en by som Oslo med både hav, fjeld, små øer og storbymiljø er der tusindvis af romantiske kroge udforske med ham eller hende, du holder af. Den smukke norske hovedstad er derfor det perfekte udgangpunkt for en miniferie med din partner eller som en gave til kæresteparret.

Oslobåden lægger til tæt på byens centrum med udsigt til den marmorbeklædte Opera, og herfra kan I kaste jer direkte ud i sanselige naturoplevelser, besøge nye og gamle seværdigheder og smage på lækker mad og drikke.

Oslo - Grunerlokka - Photo credit - Didrick Stenersen

Udforsk Grünerløkka

Man behøver ikke være hipster for at synes godt om den hippe bydel Grünerløkka. Området ligger nordvest for Oslos centrum, og her bliver du mødt af gamle industrielle bygninger, gadekunst på facaderne og et farverigt virvar af caféer, barer og butikker.
Her kan du gå på opdagelse i de mange butikker, gallerier og caféer. Er du ude efter et godt vintagefund kan du kigge ind i Velouria Vintage, og er du til kaffe, er et af Oslos bedste bud Espresso Bar, som både er et risteri, en kaffeskole samt en kaffebar.
Har du en overnatning i byen, skal du tjekke programmet på jazzstedet Blå ud, her er også udeservering ved floden i sommerhalvåret.

Sommer i Oslo - Visit Oslo - Photo credit Thomas Johannessen

Sørenga søbad og kayak

Hvis vejret er med jer på turen til Oslo, kan I besøge byens egen city beach, Sørenga, som ligger en kort gåtur fra DFDS-terminalen. Her kan I svømme, solbade, springe i vandet fra et udspringspunkt – og I kan også leje kajakker og sejle rundt i Oslo Fjord. Hvis ikke I har kajakcertifikat, skal I have en guide med.
En anden mulighed ved vandet er at tage et smut i sauna. Ved Oslo Fjord Sauna (Sørenga Badstuflåte) er der flere saunaer at vælge imellem, og I kan både booke på forhånd til en større gruppe eller bare ”droppe-in.” I finder saunaerne ved Operastranden – en kort gåtur fra DFDS-terminalen.

Tjuvholmen i Oslo

Tjuvholmen

For enden af Aker Brygge ligger Tjuvholmen, der er kendetegnet ved sit mangfoldige arkitektoniske udtryk. Det er et godt sted at spendere en halv dag, hvis man vil have noget afslapning og bare gå og ‘ose’.
Foruden lækre butikker, er det nemlig også hjemsted for en stor del af byens små gallerier, som bestemt kan anbefales at gå på opdagelse i. Her kan du både opleve lokale og internationale kunstnere - og hvis du ikke har fået nok, så kan du smutte på Astrup Fearnly Museet, der er Oslos største museum for moderne kunst.

Oslo with the new Munch museum - Photo Credit Didrick Stenersen

Det nye Munch museum

Det nye MUNCH museum, dedikeret til den store norske maler, Edvard Munch, byder på 13 etager med kunst, kultur, god mad, cocktailbar, en smuk udsigt over Oslofjorden og ikke mindst, en hel unik indsigt i Edvard Munchs kunst og liv.

Oslo - Deichman bibliotek - Photo by Ranurte on Unsplash

Deichman Bjørvika – Oslos nye hovedbibliotek

Hvis du gerne vil opleve norsk kultur uden at betale en formue, kan du besøge Oslos nye hovedbibliotek, som er et gratis fællesområde for alle, der elsker bøger, kultur, kunst, historie, kreative værksteder og at møde andre mennesker. Tjek udsigten over Oslofjorden og kunstprojektet Fremtidsbiblioteket.

Akerselva i Oslo - Photo credit: Didrick Stenersen

Akerselva og Maridalsvannet

Akerselva elven starter ved Maridalsvannet (Oslos største sø) og flyder over otte kilometer ned gennem byen og ud i fjorden. Det er et smukt område til en lang gåtur eller hike, som blandt andet tager dig forbi den hyggelige bydel Grünerløkka. Du kan også køre op til Maridalsvannet og hike rundt om søen – det tager to til tre timer.

Rejseguider

DFDS-rute til Norge

Pearl

Nyhedsbrev – hold dig opdateret

  • Eksklusive tilbud, rabatter og konkurrencer
  • E-mail med sidste nyt
  • Inspiration og tips til din næste rejse
Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.