DFDS logo
Kunst Kultur in Oslo HERO
Kulturelle oplevelser i Oslo

Oslos kulturliv

Kunst Kultur in Oslo - Roseslottet

Seværdigheder i Oslo

Norges hovedstad er en by rig på kultur og historie, og med et stort tag-selv-bord af attraktioner for børn og voksne.

En stor seværdighed er Vigelandsparken, som har over 200 skulpturer af kunstneren Gustav Vigeland, caféer og en stor legeplads.

Du kan også besøge det imponerende museum, the Viking Planet, der på digital og interaktiv vis formidler den spændende vikingehistorie.

I Operahuset kan du opleve spektakulære forestillinger eller bare nyde den unikke arkitektur.

Den kongelige residens, Kongeslottet, er endnu en attraktion, der kan udforskes både ude og inde.

Afslut dagen med en vandretur langs et af Oslos smukke havneområder Aker Brygge eller Sørenga, hvor du kan nyde det livlige atmosfære.

Læs meget mere om de forskellige kulturelle oplevelser i Oslo på denne side.

Museer KunstKultur in Oslo

Museer i Oslo

Oslo byder på en mangfoldighed af museer. Her finder du nogle forslag for både store og små:

Munchmuseet er dedikeret til livet og værket af den berømte norske kunstner, Edvard Munch, og er en meget populær attraktion.

Norsk Folkemuseum er et af Europas største og ældste friluftsmuseer, og hjemsted for over 150 autentiske bygninger fra det 13. århundrede til nutiden.

De kunst- og naturinteresserede vil værdsætte et besøg på Roseslottet, en anderledes og smuk udendørs attraktion med udsigt over Oslo.

For børnefamilier kan vi anbefale et besøg på Popsenteret, hvor hele familien kan lave sit eget band og lære om popkulturens historie.

Paradox-museet er et hit for alle aldre. Her bliver I underholdt, mens I lærer at se tingene fra forskellige perspektiver, og der er masser af sjove foto-muligheder.

Theater KunstKultur in Oslo

Teater og forestillinger i Oslo

Oslo er kendt for at være et centrum for scenekunst. Byens spirende teaterscene byder på alt fra klassiske optrædener til moderne produktioner.

Den Norske Opera & Ballett er hjemsted for førsteklasses forestillinger fra den internationale og norske scene.

Nationaltheatret, med sin elegante neo-renæssancearkitektur, er byens vigtigste scene for dramatiske kunstarter. Her opføres mesterværker af Ibsen, samt andre norske og internationale stykker.

Nyere scener som Det Norske Teatret sætter fokus på moderne og eksperimentelle stykker. Den kulturelle mangfoldighed udvides yderligere med stand-up shows, musicals og koncerter på mindre steder som Latter og Rockefeller Music Hall.

Art in Oslo

Hvad sker der i byen Oslo?

Oslo er en pulserende by, der konstant summer af aktivitet. Fra musikfestivaller som Øya og Jazzfest, til kulturelle begivenheder som Oslo World og Oslo Internasjonale Teaterfestival, er der altid noget at se frem til.

For dem, der elsker kunst og kultur, tilbyder byen mange museer og gallerier, samt regelmæssige teater- og balletforestillinger.

Sport er også stort i byen, med populære begivenheder som Oslo Marathon og World Cup i Holmenkollen.

Derudover kan du udforske byens mange parker, opleve det levende natteliv eller nyde gourmetrestauranter og trendy caféer, der hele tiden popper op.

Alt i alt er Oslo en by, der altid er i bevægelse.

Oslo året rundt - se vores guider

Rejseguider

Pearl

Nyhedsbrev – hold dig opdateret

  • Eksklusive tilbud, rabatter og konkurrencer
  • E-mail med sidste nyt
  • Inspiration og tips til din næste rejse
Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.