DFDS logo
St Andrews Scotland
Destinationer

Oplev St. Andrews

way-to-scotland

En guide til smukke St. Andrews i Skotland

St. Andrews ligger på østkysten af halvøen Fife blot 30 km nord for Edinburgh. Byen huser Skotlands ældste universitet og er internationalt kendt for sine syv golfbaner i verdensklasse.

Gæsterne strømmer til fra hele verden for at se denne smukke kystby med dens begivenhedsrige historie, fantastiske vandreture langs kysten, storslåede landskaber og nogle af de bedste restauranter i Fife-området. Der er masser at tage sig til, og man kan hurtigt ende med at blive længere end planlagt!

scotland-lake-mountains

Historiske steder i St. Andrews

Der er mange historisk interessante steder rundt om i byen med velfungerende turistcentre, der byder på information om en bred vifte af emner og steder. St. Andrews Castle er helt sikkert et besøg værd med både et moderne besøgscenter med udstillinger om slottet og det berygtede fangehul og minegange, man kan gå på opdagelse i.

Besøgende kan købe en fællesbillet, der dækker entre til slottet og til St. Andrews' imponerende katedral, som man ikke må snyde sig selv for. Ruinerne af katedralen er et spektakulært syn, men kan alligevel kun give en lille fornemmelse af den pragt, der omgav det, der engang var Skotlands største kirke.

Roadtrip

Ture til stranden

Man har ikke været rigtigt i St. Andrews, hvis man ikke har været en tur ved stranden!

Der er to store strande, som begge er tildelt det Blå Flag og kvalitetsstemplet Seaside Awards. West Sands er et lækkert strandstykke og er kendt for at indgå i filmen Chariots of Fire. East Sands-stranden er mere afskærmet mod havet og har sit eget legeområde til mindre børn.

st-andrews-golfing

Aktiviteter i St. Andrews

Hvis man er golfentusiast, ligger St. Andrews sandsynligvis øverst på listen over golfdestinationer. Men faktisk har byen meget mere at byde på, og uanset om man rejser alene, i en gruppe eller med familien, er der mange spændende muligheder i og omkring St. Andrews.

Det primære butiksområde er koncentreret i Market Street og South Street med Bell Street og Church Street som forbindelsesveje mellem de to gennemkørende veje. Bymidten er også et godt sted at slappe af med et fint udvalg af caféer, restauranter og pubber. Sørg for at prøve den traditionelle haggis og mindst en af de lokale whiskyer i byen.

Vores ruter til England

Rejseguider

See all
Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.