Destinationer

De bedste seværdigheder i Hamborg

Tyskland til Hamborg

Oplev Hamborg – "porten til verden"

Hamborg har været et knudepunkt for den europæiske handel siden middelalderen, og i dag er det en pulserende storby, som blandt andet er kendt for sin elektroniske musikscene og den flotte havn.

Byen rummer et hav af muligheder og sjove små overraskelser som et morgenmarked og multikulturelle spisesteder. Som i en klassisk havneby er man aldrig langt væk fra sagte bølgeskvulp og mågernes skræppen.

Hamburg Culture

Kultur i Hamborg

Internationales Maritimes Museum giver et spændende indblik i Hamborgs udvikling som søfartsby.

Museet ligger i en af de renoverede lagerbygninger på havnen som en del af Speicherstadt og har verdens største private samling af maritime effekter – bl.a. en samling på ikke mindre end 26.000 modelskibe.

Hvis man gerne selv vil opleve den lokale kultur, er der garanti for underholdning med Illuminated Hamburg City Tour and Evening Cruise, der er en kombineret bustur og havnerundfart.

City of Hamburg, Germany

Aktivitetsmuligheder i Hamborg

Med den røde dobbeltdækkerbus kan man komme med til den rolige Außenalster, der er den yderste af to indsøer i byen. Derefter følger en fin bådtur, hvor man fra vandsiden kan nyde det flotte aftenlys fra byen, mens man nipper til et glas mousserende vin.

Hvis man mangler en undskyldning for at være oppe hele natten til søndag, er der hver søndag morgen et spændende fiskemarked fra kl. 5-10 i St. Pauli. Det kaldes Fischmarkt, men der sælges også meget andet end fisk. Her kan man opleve de råbende markedssælgere, der med et glimt i øjet lovpriser deres varer, og få en prøve på klassisk tysk pop spillet af livebands i den tilstødende Fischauktionshalle.

Rejseguider til Tyskland

See all German Travel Guides
Bro om aftenen , Køln, Tyskland

Køln

Tag til Køln, og oplev en storbyferie ud over det sædvanlige!

Færger til Europa

Prisen afhænger af ledig kapacitet med forbehold for udsolgte dage. Tillæg ved bestilling online, pr. telefon og personlig henvendelse. Vilkår og betingelser er gældende.