Fest Lokationer
4 steder du ikke vidste, du kunne holde firmafest
Der er ikke noget som en vellykket firmafest, der ryster kollegaerne sammen, så hvorfor ikke give dem en oplevelse de altid vil huske med en af disse overraskende festlokationer.
Af Simon Kudal
Tænker man tilbage, er der nogle firmafester, man husker bedre end andre, og de bedste er ofte dem, der skiller sig ud på en eller anden måde. Det kan være at maden har været exceptionel, eller underholdningen har været helt fantastisk, men helt sikkert er det, at man husker lokationen, hvis den har været noget helt særligt og overraskende.
Her er inspiration til særlige festlokationer, der vil blive husket blandt kollegaerne længe efter festlighederne er overstået.
Firmajulefrokost på Oslobåden
Firmafest på åbent hav er noget, der vil blive snakket om, henover skrivebordene i lang tid. Her begynder arrangementet, så snart I går om bord på båden og slutter først to dage senere, når I igen har fast grund under fødderne i København. Her er både natklub, bar med livemusik, vinbar og rig mulighed for forskellige sjove aktiviteter. Det kunne for eksempel være havkajak på Oslofjorden, rappelling ned ad Oslobåden, forskellige smagninger i vinbaren eller cocktailkursus. Dagen efter den store fest kan medarbejderne forkæle sig selv i wellnessområdet, mens båden igen sejler mod København.
Fest på FÆNGSLET i Horsens
Hvem vil glemme en nat bag tremmer? Det er nok de færreste, og det er også grunden til, at det i de senere år er blevet populært at holde sin firmafest på FÆNGSLET i Horsens. Horsens Statsfængsel lukkede i 2006 og i 2012 genåbnede det som FÆNGSLET, der både huser kriminalitets- og fængselsmuseum, afholder events og lægger fængselsmure til koncerter – for eksempel har Metallica, Rasmus Seebach og Aerosmith været forbi.
Fængslet hjælper gerne med at arrangere din firmafest med spændende indslag undervejs - for eksempel et mordmysterie-spil under maden for at ramme den helt rigtige stemning.
Spis middag med fiskene
Forestil dig en stor gallamiddag med direkte udsyn til enorme akvarier med hammerhajer, rokker og mange hundrede forskellige eksotiske fiskearter fra hele verden. Det er muligt, hvis I booker Nordeuropas største akvarie – Den Blå Planet – uden for åbningstiden.
Den Blå Planet har både færdige pakkeløsninger til for eksempel sommerfester og julefrokoster, men det er også muligt at skræddersy begivenheden efter virksomhedens ønsker. Meyers er fast samarbejdspartner på madfronten, så både omgivelserne og forplejningen er i top.
Fest som konger på Kronborg
Kronborg har dannet ramme om festlige arrangementer i snart 600 år, og der er stadig i dag mulighed for at afvikle et stort gilde i de historiske omgivelser. Fra kælder til kvist har slottet mange unikke rum lige fra hengemte kviste til store prangende sale.
Voldanlægget og søbatterierne kan bruges til forskellige udendørs events, fysiske aktiviteter, underholdning og meget andet. Med Hamlet og Holger Danske i kulissen er der rig mulighed for at holde en fest båret af historiens vingesus, som kollegaerne sent vil glemme.
Få et tilbud på den perfekte firmafest
Ikke to firmafester er ens. Det kan være behovet for mødelokaler undervejs eller måske leje af en bus i Oslo. Andre vil hellere blive ombord og hygge sig over god mad og drikke.
Få et skræddersyet tilbud med de muligheder vi kan give jer ombord, perfekt tilpasset netop jeres deltagere og budget. Tag kontakt til os, så hjælper vi jer til at skabe de bedste rammer for jeres tur.
Vi hjælper gerne med: Valg af kahyt, møde- og konference faciliteter, underholdning og aktiviteter, transport og forplejning.
Kontakt os på telefon +45 33 42 30 05, eller send en forespørgsel, og få mere at vide om, hvordan vi kan arrangere den perfekte firmafest for jer. Vi ser frem at høre fra jer!
De bedste til søs!
Vi er glade for at kunne meddele, at DFDS igen er blevet udnævnt til Europas Førende Færgeoperatør 2024 ved det prestigefyldte World Travel Awards.
Denne udmærkelse havde ikke været mulig uden jer, vores kære passagerer. Tak for at anerkende det hårde arbejde leveret af vores fantastiske team, som dedikerer sig til, at hver rejse er lige så enestående som den forrige.
Jeres evige støtte er nøglen til vores succes.